Blogindlæg

Altertvalen fra Åby kirke, Halse Herred ( Foto fra Danmarks Kirker, XVI, bind 3, 1976).

24.07.2017 | Videnudveksling

Gammelt møder nyt i de nye lutherske altertavler

Efter Reformationen fik en del kirker udskiftet deres højaltertavle med en ny, men ofte blev kirkernes gamle tavler genbrugt, eventuelt i en ny opdateret form. Gamle tavler blev kunne fornyes med nye billeder og/eller tekst, eller dele fra en gammel tavle blev indsat i en ny.

Lutheregen i Grossschönau i Oberlausitz.

17.07.2017 | Videnudveksling

For et træ er der håb” - om Luthertræer og andre levende minder

Lutherdommen har efterhånden fået mange mindesmærker. Nogle af dem er levende. Som Lutheregen i Wittenberg.

Fattigtavlen i Sct. Petri kirken i Malmø er usædvanlig både i kraft af sin størrelse og i form af sin uddifferentiering af de grupper, der kunne gives almisser til. Samtidig er den et vidnesbyrd om samarbejde mellem kirke og verdslig øvrighed inden for fattighjælpen (Foto: Helle Poulsen).
Under fattigtavlen stod en fattigkiste, der ligesom fattigtavlen havde fire muligheder for donation.(Foto: Helle Poulsen).

10.07.2017 | Videnudveksling

Almisser og fattigkasse

Sammen med kirkens ejendom overgik ansvaret for de fattige ved reformationen til den verdslige øvrighed, men kirken fortsatte med at være dybt involveret i de praktiske aspekter af fattighjælpen, herunder dens indsamling og uddeling. I Sct. Petri kirke i Malmø hænger en fattigtavle, der giver et sjældent indblik i almissernes form og funktion…

Allerede Luthers samtidige skabte deres eget billede af reformatoren. Her gør et populært flyveskrift fra tiden omkring rigsdagen i Worms ham til en Kristuslignende figur, der som et offerlam lider stumt, men dog resolut ser sin skæbne i øjnene. (Foto: Titelbladet til <i>Passion D. Martins Luthers/ oder seyn lydung durch Marcellum beschriben</i>, Strasbourg 1521. Creative Commons Licence, Bayerische Staatsbibliothek).

03.07.2017 | Videnudveksling

I vort billede, efter vores lighed – Lutherbilledernes fare

Hvad er reformationen, og hvad betyder den for os? Det har mennesker spurgt om gennem nu snart 500 år. Billederne af Luther veksler med tidens behov. Det fremgår tydeligt, hvis man undersøger de populære fremstillinger af Luther.

Luther møder Zwingli i glasmosaikkerne i kirken i Weggis, Schweiz.

27.06.2017 | Videnudveksling

Da Zwingli mødte Luther. Et schweizisk reformationsminde fra 1919.

Reformationen skabte mange modsætninger. Ikke kun mellem katolikker og protestanter. Også protestanterne blev indbyrdes uenige. Striden mellem Luther og Zwingli blev en af de voldsomste, hvis man betragter den med teologiske briller. I Zwinglis gamle kirke i Schweiz lod man i 1919 de to kamphaner mødes i fred og fordragelighed.

20.06.2017 | Videnudveksling

Tro og fornuft hos Luther

Det er en udbredt misforståelse, at Luthers afviste fornuften og på den måde udgjorde den absolutte modpol til oplysningstiden. Sagen er mere kompleks. Alt efter perspektiv kunne Luther kalde fornuften en luder eller noget guddommelig?

Fløjaltertavle fra Allerup Kirke, ca. 1525 med korsfæstelse i midterfeltet og apostle i fløjene. Inskriptionen på tavlens predella – det dobbelte kærlighedsbud fra Mattæusevangeliet (22:37 og 39) – er sekundær (Licens CC-BY-SA, Foto: Arnold Mikkelsen).

12.06.2017 | Videnudveksling

Skarn eller spejl? Om bevaring eller destruktion af billeder efter reformationen

Efter reformation rejste de nyudnævnte lutherske biskopper – eller ’superintendenter’ som de blev kaldt – rundt på visitats til sognene i deres stift for at se efter, om kirker og menigheder havde taget de nye lutherske tanker til sig. Deres observationer noterede de i en visitatsbog. Disse bøger giver indblik i, hvordan de lutherske biskopper…

Præces et lacrimae sunt arma ecclesiae. Bøn og tårer er kirkens våben. Indskrift på altertavlen i Saltum Kirke (Foto af forfatteren).

06.06.2017 | Videnudveksling

Luther på prædikestolen

Luther var prædikant i den store stil og som sådan et symbol, en markør, et ideal. Da kirkerne efter reformationen fik prædikestole, var spørgsmålet, hvilke motiver, man skulle udsmykke dem med. Man var tøvende, for man havde ikke haft mange egentlige prædikestole tidligere. Hvilke gamle motiver kunne accepteres? Hvordan skulle man udtrykke det…

Portræt af Christen Skeel til Fussingø m.fl. Da Skeels første hustru døde, sendte han sine børn til Vallø, hvor farmoderen opdragede og uddannede dem. I 1649 giftede Skeel sig igen, og børnene blev derfor sendt til sin deres nye stedmoders søster på Krenkerup. Et par år efter døde stedmoderen, og børnene blev nu sendt til deres faster på Krastrup i Nordjylland. Flytningen mellem slægtninge fortæller os, at adelsbørn helst skulle opdrages af det samme køn, samt at det var foretrukket, at adelspiger blev opdraget af moderens eller stedmoderens slægt (Billede på Skokloster Slot. Fra wikimedia commons).

30.05.2017 | Videnudveksling

Reformation, ferie og fritid

Martin Luther betonede, at det at være til stede i verden og være flittig, var en Gud velbehagelig gerning: Gud ville, at mennesket skulle gøre sig nyttigt. Det gjorde man bedst gennem arbejde. Luther ønskede at gøre op med ”de dovne munke og nonner”, som ifølge Luther ikke var til stede i verden. Men hvad med fritiden? Hvordan stod det til med…

Johannes Eck tog det typografiske tegn ’obelisken’ i brug i Roms kamp mod Luther. Siden lagde tegnene asterisk og obelisk navn til velkendte figurer
(Foto og model: Jens Jakob Bitsch Holm)

24.05.2017 | Videnudveksling

Obelisker og Asterikser: Johann Eck angriber Luthers 95 teser.

Der blev brugt obelisker i kampen mod Luther. Meget passende brugte Luther asterisker i sit modsvar, der var med til at grave grøften mellem Wittenberg og Rom endnu dybere.

Viser resultater 1 til 10 ud af 121

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste