Blogindlæg

29.02.2016 | Videnudveksling

Reformationen og social kontrol: Kirkebøger, skudsmålsbøger og overvågning

Livet i landsbyer har altid været præget af social kontrol. Da præsterne med reformationen blev gjort til kongelige embedsmænd skiftede den lokale overvågning karakter. Både kirkebøger og skudsmålsbøger spillede en rolle i udøvelsen af datidens sociale kontrol.

Eske Brock til Gammel Estrup m.fl. er et klassisk eksempel på en adelig embedsmand. Hans tøj symboliserer embedsmandsfunktionen, mens guldkæderne og hans hånd på sværdskaftet symboliserer rollen som adelig autoritet (Foto: Ann Malmgren/Gammel Estrup - Herregårdsmuseet).

22.02.2016 | Videnudveksling

Fra kriger til bureaukrat. Den danske adel ændrer karakter

Reformationen ændrede også adelens rolle i Danmark. Før reformationen var de først og fremmest krigere, der skulle støtte kongen i krig. Efter reformationen ændrer magtforholdene sig. Kongen bliver stærkere og adelen bliver i stedet en del af det nye bureaukrati.

15.02.2016 | Videnudveksling

Reformationen og nye regler for indgåelse af ægteskab

Med reformationen ændrede opfattelsen af ægteskabet sig grundlæggende. Ægteskabet gik fra at være et sakramente til at være en verdslig institution. Selve opfattelsen af hvordan et gyldigt ægteskab skulle etableres ændrede sig også. Kirkens og offentlighedens tilstedeværelse i selve ritualet fik nye synlige udtryk.

Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm m.fl. studerede et par år i Wittenberg, hvor han ifølge eget udsagn mødte mange ”drabelige lærde mænd”. Efter hjemkomsten kom han til at spille en central rolle som leder af Christian IV’s formynderregering. Rosenkrantz var meget teologisk interesseret og opbyggede et stort bibliotek med teologisk litteratur på hans herregård Rosenholm (Foto: Wikimedia Commons).

08.02.2016 | Videnudveksling

Adelens møde med lutherdommen

Efter reformationen og indtil enevældens indførelse i 1660 havde den danske adel monopol på langt hovedparten af rigets højeste embeder. De spillede derfor en central rolle i udformningen og konsolideringen af reformationen i Danmark. Men hvordan mødte de egentlig Luthers lære i første omgang?

Titelblad og begyndelsesopslag fra 14. oplag udgave af Lutherbiblen, der forkynder, at det drejer sig om ”Kaiser Wilhelm-Bibel” i Luthers oversættelse (klik for større billede).

02.02.2016 | Videnudveksling

Luther og kejseren i Første Verdenskrig

Luther og Bibeludgivelser hænger tæt sammen, for Luther var den første, der med held formåede at lave en god tysk oversættelse. I 1900 udkom en særlig bibel, der udtrykte tidens ideal om en moderne sammenhæng mellem kristendom og kultur. Denne pragtbibel kunne også bruges politisk. Den kulturåbne bibel kunne omformes til en ”før-moderne”…

25.01.2016 | Videnudveksling

Frihed til gode gerninger

Reformationens lære om frelse ved tro og ikke ved gerninger vakte fra begyndelsen skarpe protester: Reformationen ophæver dermed al moral og lærer frihed fra gode gerninger. Denne kritik måtte Luther m.fl. derfor forsvare sig imod. Han hævdede, at mennesket ikke kan frelse sig ved at gøre gode gerninger, men at dette netop frisætter gerninger til…

Med henvisning til sin alderdom og sit lange liv som selvforsørgende i Århus, søger Hans Jensen i 1880 om hjælp fra ”det ærede udvalg for fattigvæsnet” (foto: Nina Koefoed)

18.01.2016 | Videnudveksling

Fattighjælp – fra kristen pligt til verdslig social opgave

Med reformationen overgår ansvaret for fattighjælpen fra kirken til staten eller bystyret. Fattighjælpens udformning blev dels bestemt af det lutherske menneskesyn, dels af samtidens syn på, hvad der var ret og rimeligt. Tiggeri bliver forbudt og fattighjælp bliver en lokal forpligtigelse, men fattige mister efterhånden også retten til ejendom og…

Med reformationen overtog staten ansvaret for de fattige, og tiggeri blev forbudt ved lov i 1708. (Illustrationen er et prospekt over Hobro fra Pontoppidans Atlas, 1763, brugt med tilladelse fra Den digitale byport).

11.01.2016 | Videnudveksling

Den værdigt trængende var lokal og uarbejdsdygtig

Reformationen gav staten ansvaret for de fattige. Alle værdigt trængende skulle hjælpes lokalt. Det var dog ikke altid lige let at bestemme hvem, der var værdigt trængende, eller hvor den fattige egentligt hørte hjemme.

04.01.2016 | Videnudveksling

Luther, Nytår og det salige bytte

Tidligere fejrede man ikke nytår 8 dage efter jul, men i stedet Jesu navnedag. I den liturgi (gudstjenesteordning), som i den romerske liturgi hørte til denne dag og som Luther kendte fra klostret optræder der et begreb, som får stor betydning i Luthers teologi.

Jesu fødsel. Træsnit fra den danske oversættelse af Niels Hemmingsens postil, 1576 (Foto: Early European Books/Det Kongelige Bibliotek).

21.12.2015 | Videnudveksling

Niels Hemmingsen om adventstiden som øvelse

Advent er en øvelsestid. Det er hovedpointen i Niels Hemmingsens prædikensamling fra 1560’erne. Man skal i advent og jul både øve sig i troen og øve sig i at leve i verden.

Viser resultater 91 til 100 ud af 137

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste