Blogindlæg

En gruppe borgerlige konfirmander, Aarhus Haandværkerforenings Festsal 1935 (Foto: Åge Fredslund Andersen/Den Gamle By).

18.04.2016 | Videnudveksling

Borgerlig konfirmation

I Danmark konfirmeres ca. 75 % i kirken, men der findes alternativer til den kirkelige konfirmation. De er bare aldrig rigtigt slået igennem i Danmark, selvom Grundtvig var blandt fortalerne for en borgerlig konfirmation.

Formaningerne til nutidens konfirmander er noget anderledes end i 1540erne, hvor Peder Palladius ingen fine fornemmelser havde (fotograf: Christian Roar Pedersen).

10.04.2016 | Videnudveksling

Konfirmation og overhøring uden fine fornemmelser…

Luther afskaffede den katolske firmelse, og den konfirmation, som vi kender, kom først til i 1736. Men siden reformationens indførelse kender man til overhøring i den kristne børnelærdom. Og den kunne bliver meget konkret.

Ill.: Christian IV’s syn fra Bergen (NK. 335). Teksten er som følger: ”År 1625, denne gestalt har vist sig for mig i et syn d. 8. December tidligt om morgenen på huset Rosenborg, af den hån og spot som vor frelser og saliggører, Jesus Christus, har udstået for vor skyld, mens jeg gjorde min børn til Gud for den Evangeliske kirkes aktuelle nød, Christian d. 4, Danmarks og Norges Konge.” Det oprindelige maleri kan ses på Rosenborgs hjemmeside.
(Foto: Olav Espevoll, Universitetsmuseet i Bergen, Norge. Tak til Svein Skare og Sonja Innselset for at tilvejebringe billedet og stille det til rådighed).

04.04.2016 | Videnudveksling

Christian IV’s syn; et Luthersk fromhedsbillede?

Christian IV var en from mand. I 1625 fik han et syn af den lidende Kristus, som efterfølgende blev motiv for mange malerier. Christian IV’s syn og motivets senere ikonografiske udvikling giver os et direkte indblik i datidens religiøsitet.

John Witte Jr. er professor i jura og leder af Center for the Study of Law and Religion på Emory University i Atlanta, USA, og internationalt anerkendt som verdens førende ekspert i reformationens indflydelse på retshistorien.

29.03.2016 | Forskning

Fra evangelium til lov. Den lutherske reformation og dens indflydelse på retshistorien

Longread af John Witte Jr.: Den juridiske arv fra Luther er dobbelt. På den ene side blev kimen til frihed, lighed og broderskab lagt, mens reformatorerne på den anden side var aggressive allierede i statens undertrykkelse og overgreb.

28.03.2016 | Videnudveksling

Om tillid til Gud og til velfærdsstaten

I Danmark har vi mere tillid til hinanden og til staten, end man har i andre lande, og det skaber grobund for et velfungerende samfund. Måske findes en del af årsagen i Martin Luthers understregning af den absolutte tillid til Gud.

Oluf Bagers epitafium. Efter Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1420 (fig.208).

21.03.2016 | Videnudveksling

Epitafier giver indblik i datidens fromhed og erindringskultur

Både før og efter Reformationen var det almindeligt at adelige og velhavende familier fik udført et epitafium eller gravmæle til deres kirke, som gennem tekst og billede skulle fastholde mindet om afdøde familiemedlemmer. Det er fx tilfældet med Oluf Bager fra Odense, som satte et epitafium over sin familie i Gråbrødre Kirke. Oluf Bagers epitafium…

Forsiden til Novum Instrumtum 1516

13.03.2016 | Videnudveksling

En ny Bibel – 500 års jubilæum

For 500 år siden. I marts 1516 inden påske publicerede Erasmus af Rotterdam i fællesskab med sin nære ven bogtrykkeren Johannes Frobenius en ny udgave af Ny Testamente, Novum Instrumentum.

En kvinde piskes ved kag’en (Radering af Daniel Chodowiecki).

08.03.2016 | Videnudveksling

”Du må ikke bedrive hor” – om brud på det 6. bud og regulering af sex uden for ægteskab

Med reformationen blev familien den vigtigste enhed i samfundet. Familien måtte derfor beskyttes af lovgivning. Da dansk lovgivning efter reformationen i stor udstrækning byggede på Gammel Testamente blev sex uden for ægteskab reguleret med strenge straffe, der først sent blev ophævet.

29.02.2016 | Videnudveksling

Reformationen og social kontrol: Kirkebøger, skudsmålsbøger og overvågning

Livet i landsbyer har altid været præget af social kontrol. Da præsterne med reformationen blev gjort til kongelige embedsmænd skiftede den lokale overvågning karakter. Både kirkebøger og skudsmålsbøger spillede en rolle i udøvelsen af datidens sociale kontrol.

Eske Brock til Gammel Estrup m.fl. er et klassisk eksempel på en adelig embedsmand. Hans tøj symboliserer embedsmandsfunktionen, mens guldkæderne og hans hånd på sværdskaftet symboliserer rollen som adelig autoritet (Foto: Ann Malmgren/Gammel Estrup - Herregårdsmuseet).

22.02.2016 | Videnudveksling

Fra kriger til bureaukrat. Den danske adel ændrer karakter

Reformationen ændrede også adelens rolle i Danmark. Før reformationen var de først og fremmest krigere, der skulle støtte kongen i krig. Efter reformationen ændrer magtforholdene sig. Kongen bliver stærkere og adelen bliver i stedet en del af det nye bureaukrati.

Viser resultater 91 til 100 ud af 145

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste