Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Luther, evangeliet og musikken

Musik har en fremtrædende placering i luthersk kultur. Johan Sebastian Bach er det nok mest kendte eksempel, på en protestantisk komponist, der ved, at han er det. Også i dag spiller både samlesang og musik en stor rolle i lutherske kirker. Årsagen skal blandt andet findes hos Luther selv, der lejlighedsvis kunne sidestille musikken med selve evangeliet.

22.11.2016 | Bo Kristian Holm

Den måde Josquin komponerede sin musik på, var for Luther en måde at eksemplificere evangeliets frihed (foto wikimedia commons).

Luther og musikkenLuther satte stor pris på musik, og spillede selv lut. Sandsynligvis komponerede hans også selv enkelte melodier. Luther sans for musikkens kvaliteter kan man bl.a. læse ud af en passage fra en af de mange bordtaler, som han holdt ved bordet i det forhenværende Augustinerkloster, hvor han boede med sin familie, og hvor der næsten altid var en mængde gæster og logerende.

Luther skulle ifølge referatet have sagt:

"Hvad loven er, gør man ikke frivilligt; hvad evangeliet er, gør man frivilligt. På denne måde har Gud prædiket evangeliet også gennem musikken, sådan som man kan se det hos Josquin, fra hvem alle kompositioner flyder glad, villigt, mildt, hverken tvunget eller styret af regler, som finkens sang."

Josquin Desprez (ca. 1440-1521), som Luther her priser for hans frie kompositioner, var en af renæssancens allerstørste komponister.  Ud af gengivelsen i samlingen af Luthers bordtaler kan man ikke helt se om ”som finkens sang” viser tilbage til det tvungne eller utvungne. Fortolkere har også diskuteret, om ”som finkens sang” referer til fuglen eller til komponisten Heinrich Finck (1444-1527).

Musikkens og evangeliets frihed
Den finske Lutherforsker Miikka Anttila har sammenlignet Luthers udsagn med samtidens musikteori. Og på den baggrund konstaterer han, at man ikke kan sige, at Josquin ikke fulgte regler. Tværtimod kendte han reglerne for kontrapunkt. Men der findes samtidige kilder, der viser, at Josquin var kendt for på afgørende steder i sin musik at bryde med de anerkendte kompositoriske regler. I det lys får Luther både sagt noget om sin forståelse af evangeliet og musikken og givet udtryk for det, som sandsynligvis er med til at skabe et særligt begreb om ”geniet” i den protestantiske kultur.

Loven fortæller, hvad man skal, men kan ikke skabe en fri og utvungen overholdelse. På samme måde som musikken nok er bundet til regler, men det ikke er overholdelsen af reglerne, der skaber den skønne musik. Det er det, Josquin if. Luther er et eksempel på. Det bliver for Luther et eksempel på evangeliets frihed. Det menneske, der tror sig selv tilgivet og forenet med Gud, gør ifølge Luther af sig selv det, som loven siger at mennesket skal (elske Gud og næsten, tage vare på medmenneskets liv osv.), men uden at behøve loven til at fortælle det. Derfor kan Luther sige, at evangeliet får mennesket til frivilligt at gøre det, som loven kun kan få mennesket til at gøre ufrivilligt. Musikken og evangeliet har dermed flere ting til fælles. De er begge båret af frihed, glæde og kan bortjage triste tanker.

Forestillingen om geniet
I sin fremstilling af kunstneren, giver Luther udtryk for en forestilling om et kunstnerisk ideal, der ikke lader sig indfange af regler, men bryder regler og fastsatte normer, for i frihed at udføre det, som love og regler forsøger at tvinge igennem. Den forestilling kommer til at spille en vigtig rolle for den måde geniet senere bliver dyrket på, bl.a. i den tyske romantik.

Litteratur: Miikka Anatilla, Luther’s Theology of Music. Spiritual Beauty and Pleasure, Berlin: de Gruyter 2013.

Luthers teologi, Konfessionskultur, Bo Kristian Holm