Obelisker og Asterikser: Johann Eck angriber Luthers 95 teser.

Der blev brugt obelisker i kampen mod Luther. Meget passende brugte Luther asterisker i sit modsvar, der var med til at grave grøften mellem Wittenberg og Rom endnu dybere.

24.05.2017 | Else Marie Wiberg Pedersen

Johannes Eck tog det typografiske tegn ’obelisken’ i brug i Roms kamp mod Luther. Siden lagde tegnene asterisk og obelisk navn til velkendte figurer

Tegneserier og falske nyheder
Denne blog videregiver ikke falske nyheder, men dens indhold er inspireret af en af vor tids typiske falske nyheder. I slutningen af april i år forlød det, at den berømte tegner af tegneserien Asterix var død. Det viste sig dog hurtigt, at rygterne om Albert Uderzos død var stærkt overdrevne. Han er lige så sprællevende som hans elskede figurer Asterix og Obelix fremstår i den intelligente og humoristiske tegneserie, han sammen med René Goscinny skabte i 1959. De to opfandt en række vidunderlige figurer til det galliske univers, hvor alskens intriger og stridigheder – og ikke mindst de gæve galleres kamp mod de kolossalt komiske romere – udspillede sig. Hvad de færreste måske tænker på, er, at navnene på figurerne Asterix, seriens lille stjerne, og Obelix, seriens store og godtroende bautasten (obelisk)-bærende kæmpe, også er de typografiske tegn, henholdsvis (*) og (†), for ting, der skal bemærkes.

Asterisker og obelisker i den romerske liturgi
Asterisken (*) er nok det mest kendte af de to tegn. Obelisken, eller ”daggeren”  (), som den også kaldes, opstod i den romersk-katolske liturgi, idet præsterne indsatte dette tegn i teksten, når de skulle gøre korsets tegn. Da Luthers 95 teser om afladen var blevet udbredt til ikke bare tilhængere, men i høj grad også til modstandere, modtog han hurtigt flere svar på tiltale, før Rom selv svarede gennem pavens hofteolog, Sylvester Prierias. Allerede i slutningen af 1517 sendte det teologiske fakultet i Mainz på foranledning af Luthers ærkebiskop, Albrecht af Brandenburg, en forkastelse af de 95 teser.  Dernæst fulgte i marts-april 1518 (sikkert også på foranledning af ærkebiskop Albrecht, som fik en god del af indtægterne fra afladshandelen) 50 teser mod Luther fra den lokale inkvisitor Johan Tetzel (der jo forestod selve salget af afladsbreve i Wittenberg og omegn). Men også Johann Eck, professor i teologi ved Ingolstadt Universitet, skrev et svar på Luthers teser, som måske dannede grundlaget for hans hårde fordømmelse af Luther i 1520. Eck, der indtil 1517 blev anset for en moderne teolog, og som Luther havde forsøgt at etablere kontakt til, satte en obelisk () ved alle sine indvendinger mod Luthers teser, Obilisci. Eck anklagede Luther for at gå ”de böhmiske brødres” (hussitterne/døberne) vej og slog gentagne gange korsets tegn for sig. Da Luther kom sig over at være snigløbet af en lærd teolog, han havde forsøgt at komme i dialog med, offentliggjorde han sine svar markeret med asterikser (*), Asterisci Lutheri adversus Obeliscos Eckii.

Obelisker i kamp mod Luther
Da Luther i oktober 1518 rejste til Augsburg for at tale med kardinal Cajetan, havde argumenterne i de forskellige teser og modteser fra begge sider, ikke mindst Ecks fordømmelser og Luthers svar på dem, sparket det, der blev reformationen i gang. Det handlede ikke mere blot om et opgør med afladshandlen, fordi Luthers modstandere nu, et år efter offentliggørelsen af de 95 teser mod afladshandel, anklagede ham for at gøre op med pavens magt og autoritet. Hvorvidt man kan betragte Luther som den gæve Asterix, der kæmper mod de magtfulde romere, skal jeg lade ufortalt. Men mens Uderzos Obelix kæmper sammen med Asterix mod romerne, så var Ecks Obelisker skrevet for at få Rom til at bekæmpe og fordømme Luther.

 

 

Videnudveksling