Reformationsjubilæet og den offentlige debat

REFORMATIONSBLOGGEN SKYDER JUBILÆUMSÅRET I GANG MED EN LONGREAD AF NINA KOEFOED, DER SÆTTER RAMMERNE FOR DEN SAGLIGE DISKUSSION AF REFORMATIONENS BETYDNING.

03.01.2017 | Nina Javette Koefoed

Ved årsskiftet trådte vi ind i 500-året for Luthers opslag af de 95 afladsteser på kirkedøren i Wittenberg. Der er lagt op til en markant fejring af jubilæumsåret og allerede i 2016 tegnedes konturerne af en ophedet debat om reformationens betydning. Men hvad er præmisserne for den debat, der er ført, og hvad er det egentlig vi diskuterer? To grundlæggende tematikker, Luther som teolog og Reformationens konkrete betydning for den danske samfundsudvikling, har fyldt meget. Det er både sammenhængende og adskilte størrelser.

Uenighed om Reformationens betydning
Eksperter fra forskellige fag har - navnlig gennem det sidste år – gjort sig til fortalere for to forskellige fortolkninger af reformationen. Reformationen bliver således både betragtet som en begivenhed, med afgørende betydning for den danske samfundsudvikling, og som en begivenhed ganske uden betydning. En anden uenighed samler sig om hvorvidt Reformationen var et gode eller et onde. En del af uenighederne bunder i, at der diskuteres fra forskellige perspektiver og niveauer samtidigt.

Luther som teolog
En af diskussionerne handler om Luther som teolog og tænker og om betydningen af hans teologi. Her finder vi debatterne om konsekvenserne af hans retfærdiggørelses- og nadverlære, om betydningen af hans skrifter mod jøder, om hans holdning til kvinder, og om hvorvidt Luthers tanker peger fremad mod modernitet og demokrati, eller bagud mod hierarki og undertrykkelse. Det er teologiske, teoretiske og filosofiske diskussioner. Luthers mange skrifter er præget af dobbelthed mellem størrelser som netop hierarki og ligestilling, autoritet og individ, og det giver grundlag for nærmest uendelige diskussioner. I sig selv kan disse diskussioner godt føres uden at blive forankret i eller koblet til konkrete historiske udviklinger, og rummer også nødvendig moralske og værdimæssige dilemmaer, som det er nødvendigt at forholde sig til.

Luthers betydning
Diskussionerne af Luther som teolog må ikke forveksles med debatterne om hans betydning for den danske samfundsudvikling. Uden en kobling til en konkret historisk proces, kan diskussionerne af Luthers teologiske tanker ikke i sig selv sige ret meget om Reformationens betydning for den videre danske samfundsudvikling. I debatten om Reformationens betydning for samfundsudviklingen springer vi fra den abstrakte diskussion af, hvad Luther tænkte, til hvordan han blev brugt, hvilke spor hans tanker satte i en konkret samfundsudvikling. Også her kan diskussionen tage flere veje. Et nærliggende spørgsmål er hvad der umiddelbart ændrede sig med Reformationen. Hvad betød det fx for magtbalancen i riget at kongen overtog kirkens gods? Og hvad betød for de fattige og syge at der ikke længere blev ydet omsorg for dem i klostrene, men at de blev kongens ansvar?

Reformationens hævdede betydning
Reformationens betydning på den lange bane er en lidt anden diskussion. Ofte behandles spørgsmålet om Reformationens betydning for vores samfund i dag ved at der springes nogle hundrede år over. Man slutter fra Reformationen som begivenhed til de steder i det moderne samfund, hvor man mener at genfinde nogle af de tanker som Luthers teologi rummer. Den vej er usikker, fordi den synes at trække på de dele af Luthers teologi, der kan genfindes i det moderne samfund, uden at forklare, hvorfor det er de dele og ikke nogle andre, der trækkes på. Og ofte uden helt at kunne retfærdiggøre, at den mellemliggende udvikling skyldes Reformationen og ikke alt muligt andet.

Reformationens faktiske påvirkning
Det spring i tid kommer ofte til at skygge for en anden diskussion og en anden type spørgsmål: undersøgelsen af hvilke samfundsområder, der blev påvirket af Reformationen som begivenhed og af hvordan Luthers tanker konkret blev omsat, anvendt og distribueret i det danske samfund. Først når vi kombinerer den politiske historie med en forståelse for de teologiske grundmønstre hos Luther og undersøger, hvordan de blev anvendt, hvornår og hvor, kan vi for alvor pege på de steder, hvor Reformationen fik betydning for måden, vores samfund udviklede sig på, for den politiske proces, for kulturelle forståelsesmønstre og mentale strukturer.

Debattens karakter
Sammenblandingen af disse forskellige diskussioner ikke uskyldig eller uden betydning. Tværtimod har debatten i 2016 haft tendens til hurtigt at havne i grøfter, hvor ingen rigtigt hørte, hvad de andre sagde, grundlæggende fordi de talte om noget forskelligt. Alle de ovennævnte debatter har legitimitet, men deres præmisser og dagsorden må være klar. Ellers skygger de for hinanden og rodes sammen. Dermed bliver de værdibårne frem for undersøgende. Og nuancerne går tabt. Det handler ikke om at beslutte sig for, om man ser Luther som fortaler for individet eller autoriteten som en journalist på DR udtrykte det i efteråret. Hvis man konkret diskuterer Reformationens betydning for den danske samfundsudvikling, handler det om at undersøge hvordan Luther blev brugt, og hvilke dele af Luther der blev trukket på i forskellige dele af samfundet, i forskellige perioder og med forskellige formål. Det er et videnskabeligt spørgsmål, der kan besvares.

Sammenblandingen af de forskellige diskussioner har haft konsekvenser for karakteren af den offentlige debat. Det underbygges af medier, der søger klare positioner, hvor forskeren uden tøven peger på Reformationens konsekvenser og de områder af dagens samfund, hvor Reformationen har haft betydning. Så enkel er den historiske udvikling sjældent.

Jeg ønsker for 2017 og vores jubilæumsfejring, at vi kan få en forskningsdagsorden og en offentlig samfundsdebat, hvor vi tør give religionen forklaringskraft i forhold til at forstå vores samfundsudvikling og kulturelle arv – på godt og ondt. At vi både kan diskutere Luther som teolog i bred forstand, og mere snævert afsøge hans betydning for det danske samfund. At vi kan tillægge Reformationen og den kristne kulturarv betydning uden at gøre kristendommen og protestantismen til endemål for en fremadskridende historiefortælling. På den måde kan reformationsjubilæet blive en anledning til diskussioner af, hvilken betydning religion har haft for udviklingen af vores forståelse af fx demokrati, velfærdsstat, medborgerskab og social ansvar. Det vil forhåbentlig kunne bidrage til at nuancere forståelsen af kulturelle og politiske konflikter - og så har det vel været indsatsen værd. 

Forskning, Videnudveksling