Foredrag

Hvorfor fik man religionskrige efter reformationen og hvilke konsekvenser fik det?
Hvilke konsekvenser fik reformationen på religionskrigene i 15- og 1600-tallet og hvilke sammenligninger kan vi drage til aktuelle konflikter. Reformationen kom efter trykpresserevolutionen, aktuelt oplever vi it-revolutionen: kan vi se paralleller, hvilke og hvordan?

Reformationen og Europa
Hvad betød reformationen for de europæiske stater? Reformationen første til religionskrige, religionskrigene til militære og organisatoriske revolutioner, som igen førte til statsdannelser og derigennem et nyt samfund med nye borgere. Hvordan kan man trække de tråde og se på de konsekvenser?

Fra renæssance til oplysningstid
Konsekvensen af reformationen blev, at datidens dominerende stormagt, Frankrig, forsøgte at skabe et kompromis og en statslig abstraktion i forhold de katolske og protestantiske modstandere. Staten blev ikke knyttet til en bestemt trosretning i Frankrig. Dette fik vidtgående konsekvenser for oplysningstiden og for den såkaldte sekularisering i tænkning og politisk virkelighed. Men er vi egentlig blevet så sekulariserede og oplyste i vore ”frie ytringer” som vi tror?


Ærekær og æreløs – Den paradoksale Gud hos Martin Luther
”Du skal ære Gud.” Sådan formulerer Martin Luther det første af de ti bud. Men hvem er den Gud, mennesket skal ære? Og hvorfor vanærer han sig selv på korset?
I foredraget vil jeg undersøge, hvordan Luther forstår den kristne Gud som fanget i et paradoks mellem ære og vanære. På den ene side er Gud ærekær og kræver af mennesket, at det ærer ham. På den anden side er Gud æreløs og vanæres på korset. På baggrund af Luthers tanker vil jeg diskutere, hvordan det i dag kan give mening at bruge begreber som ære og vanære om menneskets forhold til Gud.  

Borger eller undersåt? Martin Luthers samfundsforståelse og dens betydning for udviklingen af demokrati.
Martin Luther understreger, at alle mennesker er lige overfor Gud, men fastholder, at mellemmenneskelige forhold er præget af ulighed, og at mennesket må indordne sig i hierarkier. I foredraget vil jeg ud fra Luthers udlægning af det fjerde bud, ”Du skal ære din far og din mor”, diskutere denne spænding i Luthers menneskeforståelse. Spørgsmålet er, hvorvidt Luthers tanker om mennesket som samfundsborger må afskrives som før-moderne, eller om der i Luthers menneskeforståelse findes kimen til vore dages myndige demokrat. 

Er Gud kærlig? Og kan mennesket udvise næstekærlighed? Martin Luther om kærlighed og synd
Ifølge Martin Luther erfarer det syndige menneske Gud som vred og straffende. Samtidig fastholder Luther, at Gud er kærlighed. I foredraget vil jeg diskutere dette dilemma ved hjælp af Luthers forståelse af kærlighed og synd. Hvordan bliver det muligt for mennesket at møde en kærlig Gud? Og kan mennesket på baggrund af Guds kærlighed udvise næstekærlighed?


Den lutherske husstand
Foredraget tager udgangspunkt i Luthers lille katekismus og tre-standslæren, og den måde de blev omsat til katekismusforklaringer og lovgivning under enevælden. Derfra kommer det med eksempler på hvordan vi kan se at Luthers idealer for husstanden har præget sociale relationer og identiteter i husstanden, som fx husfaderens identitet som beskytter og befaler. Afslutningsvis diskuteres betydningen af Luthers trestandslære og idealer om husstanden for samfundsudviklingen frem mod den tidlige velfærdsstat.
 




Nina Javette Koefoed

Lektor
M
H bygn. 1461, 520
P +4587162198
P +4528932130

Trestandslæren – hos Martin Luther og i den lutherske tradition
Foredraget skitserer først Martin Luthers trestandslære, som med sin inddeling af verden i husstand, stat og kirke indtil 1800-tallet dannede grundlag for lutherdommens samfundstænkning.   Efter denne teologiske og historiske gennemgang gives en række eksempler på lærens anvendelse i danske tekster fra 1500- og 1600-tallet, strækkende sig fra teologiske lærebøger, katekismer og bønner til ”hustavler”, en litteraturtype beregnet til hjemmets daglige religionsudøvelse.

Idealet om den lutherske husstand
I Martin Luthers trestandslære står husstanden i centrum: Luther og de lutherske teologer forestillede sig husstanden som samfundets kerne, hvor oplæringen i kristendommen måtte tage sin begyndelse under husfaderens myndige autoritet. Foredraget viser, hvordan en række brugstekster – først og fremmest Luthers Lille Katekismus (1529), der gennem århundreder var de fleste menneskers primære kilde til viden om kristendommen – konstruerer husstanden som kristenlivets rette ramme. Husstanden og dens korrekte organisering bliver i det hele taget et billede på et ægte kristent samfund. Foredraget rejser spørgsmålene om lutherdommens forståelse af kønsrollerne og om synet på ”de andre”, der ikke passede ind i det kristne samfund: Troldfolk, ubodfærdige og fremmede religionsbekendere.


Mattias Skat Sommer

Ph.d.-stipendiat

Reformatoren Eramus

Erasmus var en af sin tids mest berømte tænkere og teologer, hans arbejder med skriften og den kirkelige tradition gav genlyd fra de højeste til de laveste kredse i samfundet. Dette foredrag vil se på de to ben, som Erasmus’ reformtanker stod på: Bibelen og kirkefædrene. Hvis kirken skulle reformeres, mente Erasmus, måtte det ske indefra, og han satte gang i et kæmpemæssigt intellektuelt reformarbejde.  Foredraget vil fortælle om en anden side af det mangfoldige fænomen vi kalder for ’Reformationen’.

Erasmus af Rotterdams syn på mennesket

Foredraget vil handle om, hvordan Erasmus af Rotterdam ser på mennesket og dets position i verden. Erasmus’ tænkning præsenterer et andet syn på mennesket end det man finder i den lutherske tradition. Erasmus talte i modsætning til Luther for den frie vilje og samtidig anså han enheden i den katolske kirke som nødvendig. Samtidig skrev han flere værker om hvordan individet bør danne sig for at forbedre sig moralsk. Jeg vil i foredraget fortælle om, hvilken betydning Erasmus’ menneskesyn havde dengang samt overveje hvilken betydning det har i dag 500 år efter.

 


Reformationen som erindringssted

Med udgangspunkt i den kommende bog fra jubelfest til kulturår overvejes det, hvorfor og hvordan den lutherske reformation er blevet erindret gennem 400 år.

Reformationen og kunsten

Hvorfor har lutheranerne kunst i kirken og de reformerte kunst i hjemmet? Det skyldes forskellige kunstsyn, der formuleres i det tidlige 1500-tal. Der gives eksempler fra nordisk og tysk kunst.

 

 


Luthersk oven i hovedet

Stort set hele samfundet blev påvirket af reformationen, men måske skete de største ændringer inde i folks hoveder. Foredraget vil gennemgå de forskellige måder, som en ny forståelse af Gud også ændrede menneskers forståelse af sig selv og deres omverden.

Et par med succes: Luther og Melanchthon

Fra begyndelsen var der to reformatorer i Wittenberg. Luther og Melanchthon, Luthers nære ven og kollega på universitet i Wittenberg. Luther kom fra klostret. Melanchthon var et humanistisk vidunderbarn. Sammensmeltning af klostertradition og humanistisk dannelse gav tilsammen reformationen gennemslagskraft. Foredraget redegør for denne forskel og viser også, hvordan parløbet også gav problemer, fordi luthersk teologi med Luther og Melanchthon kunne komme forskelligt til udtryk.