Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blogindlæg

28.03.2016 | Politik, Samfund, Fattighjælp og velfærd

Om tillid til Gud og til velfærdsstaten

I Danmark har vi mere tillid til hinanden og til staten, end man har i andre lande, og det skaber grobund for et velfungerende samfund. Måske findes en del af årsagen i Martin Luthers understregning af den absolutte tillid til Gud.

Oluf Bagers epitafium. Efter Danmarks Kirker, Odense Amt, s. 1420 (fig.208).

21.03.2016 | Erindringskultur, Kirker, Materiel kultur

Epitafier giver indblik i datidens fromhed og erindringskultur

Både før og efter Reformationen var det almindeligt at adelige og velhavende familier fik udført et epitafium eller gravmæle til deres kirke, som gennem tekst og billede skulle fastholde mindet om afdøde familiemedlemmer. Det er fx tilfældet med Oluf Bager fra Odense, som satte et epitafium over sin familie i Gråbrødre Kirke. Oluf Bagers epitafium…

Forsiden til Novum Instrumtum 1516

13.03.2016 | Luthers samtid, Protestantisme, Christian Houth Vrangbæk

En ny Bibel – 500 års jubilæum

For 500 år siden. I marts 1516 inden påske publicerede Erasmus af Rotterdam i fællesskab med sin nære ven bogtrykkeren Johannes Frobenius en ny udgave af Ny Testamente, Novum Instrumentum.

En kvinde piskes ved kag’en (Radering af Daniel Chodowiecki).

08.03.2016 | Politik, Samfund, Familie

”Du må ikke bedrive hor” – om brud på det 6. bud og regulering af sex uden for ægteskab

Med reformationen blev familien den vigtigste enhed i samfundet. Familien måtte derfor beskyttes af lovgivning. Da dansk lovgivning efter reformationen i stor udstrækning byggede på Gammel Testamente blev sex uden for ægteskab reguleret med strenge straffe, der først sent blev ophævet.

29.02.2016 | Samfund, Nina Javette Koefoed

Reformationen og social kontrol: Kirkebøger, skudsmålsbøger og overvågning

Livet i landsbyer har altid været præget af social kontrol. Da præsterne med reformationen blev gjort til kongelige embedsmænd skiftede den lokale overvågning karakter. Både kirkebøger og skudsmålsbøger spillede en rolle i udøvelsen af datidens sociale kontrol.

Eske Brock til Gammel Estrup m.fl. er et klassisk eksempel på en adelig embedsmand. Hans tøj symboliserer embedsmandsfunktionen, mens guldkæderne og hans hånd på sværdskaftet symboliserer rollen som adelig autoritet (Foto: Ann Malmgren/Gammel Estrup - Herregårdsmuseet).

22.02.2016 | Konfessionskultur, Reformationen i DK, Rasmus Skovgaard Jakobsen

Fra kriger til bureaukrat. Den danske adel ændrer karakter

Reformationen ændrede også adelens rolle i Danmark. Før reformationen var de først og fremmest krigere, der skulle støtte kongen i krig. Efter reformationen ændrer magtforholdene sig. Kongen bliver stærkere og adelen bliver i stedet en del af det nye bureaukrati.

15.02.2016 | Familie, Reformationen i DK, Nina Javette Koefoed

Reformationen og nye regler for indgåelse af ægteskab

Med reformationen ændrede opfattelsen af ægteskabet sig grundlæggende. Ægteskabet gik fra at være et sakramente til at være en verdslig institution. Selve opfattelsen af hvordan et gyldigt ægteskab skulle etableres ændrede sig også. Kirkens og offentlighedens tilstedeværelse i selve ritualet fik nye synlige udtryk.

Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm m.fl. studerede et par år i Wittenberg, hvor han ifølge eget udsagn mødte mange ”drabelige lærde mænd”. Efter hjemkomsten kom han til at spille en central rolle som leder af Christian IV’s formynderregering. Rosenkrantz var meget teologisk interesseret og opbyggede et stort bibliotek med teologisk litteratur på hans herregård Rosenholm (Foto: Wikimedia Commons).

08.02.2016 | Samfund, Reformationen i DK, Rasmus Skovgaard Jakobsen

Adelens møde med lutherdommen

Efter reformationen og indtil enevældens indførelse i 1660 havde den danske adel monopol på langt hovedparten af rigets højeste embeder. De spillede derfor en central rolle i udformningen og konsolideringen af reformationen i Danmark. Men hvordan mødte de egentlig Luthers lære i første omgang?

Titelblad og begyndelsesopslag fra 14. oplag udgave af Lutherbiblen, der forkynder, at det drejer sig om ”Kaiser Wilhelm-Bibel” i Luthers oversættelse (klik for større billede).

02.02.2016 | Protestantisme, Konfessionskultur, Carsten Bach-Nielsen

Luther og kejseren i Første Verdenskrig

Luther og Bibeludgivelser hænger tæt sammen, for Luther var den første, der med held formåede at lave en god tysk oversættelse. I 1900 udkom en særlig bibel, der udtrykte tidens ideal om en moderne sammenhæng mellem kristendom og kultur. Denne pragtbibel kunne også bruges politisk. Den kulturåbne bibel kunne omformes til en ”før-moderne”…

25.01.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Frihed til gode gerninger

Reformationens lære om frelse ved tro og ikke ved gerninger vakte fra begyndelsen skarpe protester: Reformationen ophæver dermed al moral og lærer frihed fra gode gerninger. Denne kritik måtte Luther m.fl. derfor forsvare sig imod. Han hævdede, at mennesket ikke kan frelse sig ved at gøre gode gerninger, men at dette netop frisætter gerninger til…

Viser resultater 101 til 110 ud af 151

Forrige 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Næste