Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blogindlæg

19.12.2016 | Videnudveksling

Jul i Lutherland

Hvor skrev Luther sine juleprædikener? Hvordan havde han det med gaver? Hvad er det lige man skal øve sig på i juletiden? Reformationsbloggen giver i denne uge et tilbageblik på juleindlæggene fra 2015.

Hans Thomesens salmebog. Indledning med lille billede til højtiden for Kristi fødsel(LN 1426 8, Det Kongelige Bibliotek, København).

13.12.2016 | Konfessionskultur, Religiøs praksis, Laura Katrine Skinnebach

Lutherdommen gav mange julesalmer

Lutherdommen har givet mange julesalmer, og julen blev en central højtid i Lutherdommen, der med tiden har overskygget påsken som den vigtigste højtid. En forklaring kan vi måske finde i en af de første danske julesalmer.

Jubilæumsudgaven af Luthers bibeloversættelse (Foto: Deutsche Bibel Gesellschaft).

05.12.2016 | Jubilæum, Kinga Zeller

Ny udgave af Lutherbibelen udsolgt

Ét af de mange projekter, der forgår i anledning af det kommende Reformationsjubilæum, er udgivelsen af en ny version af Lutherbiblen i Tyskland. Den udkom i oktober – og med uventet succes.

(Foto: Wikimedia Commons)

28.11.2016 | Samfund, Familie, Køn

Lutherske husmødre og onde troldkvinder

I det lutherske hushold skulle kvinden være den produktive, lydige og kærlige husmor. Et kvindeideal, der havde sine omkostninger, for dem der ikke levede op til det. Den hadefulde, aggressive og onde troldkvinde blev den gode husmors modsætning.

Den måde Josquin komponerede sin musik på, var for Luther en måde at eksemplificere evangeliets frihed (foto wikimedia commons).

22.11.2016 | Luthers teologi, Konfessionskultur, Bo Kristian Holm

Luther, evangeliet og musikken

Musik har en fremtrædende placering i luthersk kultur. Johan Sebastian Bach er det nok mest kendte eksempel, på en protestantisk komponist, der ved, at han er det. Også i dag spiller både samlesang og musik en stor rolle i lutherske kirker. Årsagen skal blandt andet findes hos Luther selv, der lejlighedsvis kunne sidestille musikken med selve…

Karl Holl 1866-1926. ”Igangsætter” af Lutherrenæssancen i Tyskland. En vigtig bevægelse i Nord-europæisk åndsliv (Foto: Wikipedia commons).

14.11.2016 | Luthers teologi, Protestantisme, Bo Kristian Holm

Luther, Karl Holl og det radikale afkald

I år blev 150 års dagen for Karl Holl markeret. Holl er i dag kun kendt af de færreste, men han var en af de mest betydningsfulde Lutherfortolkere i begyndelsen af 1900-tallet og satte et solidt aftryk på forståelsen af Luther. Han så Luther som en moderne tænker og interesserede sig for forholdet mellem individ og fællesskab.

Forud for udgivelsen af sin katekismusforklaring i 1791 havde biskop Balle i den årlige indberetning til Danske Kancelli bl.a. beklaget sig over at der blev lagt for lidt vægt på at skolebørnene, og især pigerne, lærte at skrive og regne, selvom Balle mente det var nyttige kundskaber for den opvoksende generation. Modtagelsen af hans katekismusforklaring viste stor uenighed om hvad der var nyttig viden for børnene.

07.11.2016 | Katekismer, Lutherdom i dag, Nina Javette Koefoed

Hellas Katekismus

Folkekirkens konfirmandcenter har udgivet en katekismus skrevet af Helle Joof. Det har resulteret i en hel del kritik og debat. Men hvad er det egentlig for en tradition vi diskuterer? Heller ikke tidligere har det været uproblematisk at udlægge troen i katekismusform.

Det er kirkehistorie, når pave Frans i dag mødes med præsidenten for Det lutherske Verdensforbund. Men vejen til fuldstændig gensidig anerkendelse af besværlig (Foto: Casa Rosada, Wikipedia).

31.10.2016 | Jubilæum, Lutherdom i dag, Bo Kristian Holm

Paven, Luther og den vanskelige anerkendelse

Luther kaldte paven et æsel og Antikrist. Paven smed Luther ud af kirken, og var medvirkende til, at kejseren erklærede ham fredløs. I dag, 31. oktober, 499 år efter reformationen gæster Pave Frans det lutherske Skandinavien ved en gudstjeneste i Lunds domkirke. Meget har ændret sig, men den fulde gensidige anerkendelse er svær.

Muren i Betlehem holder befolkningen indespærret, men drømmen om frihed lever videre i John F. Kennedys berømte ord ved Berlinmuren i 1963 (Foto: Peter Lodberg).

24.10.2016 | Lutherdom i dag, Samfund, Peter Lodberg

For meget religion i det offentlige rum

Anders Fogh Rasmussen ønskede, at islam ligesom folkekirken skulle lære at holde religion ude af politik. Den holdning finder vi ikke kun i Europa. I Betlehem giver den lutherske præst og teologi Mitri Raheb teologiske argumenter for nødvendigheden af et sekulært samfund.

17.10.2016 | Luthers teologi, Bo Kristian Holm

Luther finder friheden hos Paulus

I oktober 1516 begynder Luther at forelæse over Paulus’ brev til Galaterne. Det brev får stor betydning for Luther og bliver hans yndlingsskrift i Det Nye Testamente. Når brevet bliver så vigtigt for Luther, skyldes det, at Luther i brevet finder en kraftig understregning af den kristne frihed. For Luther bliver brevet et kærlighedsbrev.

Viser resultater 61 til 70 ud af 151

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste