Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blogindlæg

Graviditet er det synlige bevis på en seksuel handling. For en ugift kvinde var det i 1700-tallets Danmark bevis på både en religiøs synd og en kriminel handling. Med udgangspunkt i det sjette bud ”du må ikke bedrive hor” blev ugifte kvinders (og mænds) seksuelle forhold gjort strafbare i 1617. Straffen blev delvist ophævet i 1812, men først med den nye straffelov i 1866 forsvandt straffen for ugifte kvinders seksuelle forhold helt (Ill. by Petteri Sulonen from Helsinki, Finland - Flickr, CC).

08.08.2016 | Familie, Køn, Pernille Holm

”Letfærdige kvindfolk” – om barnemord og fødsel i dølgsmål

Reformationen fik ikke alene betydning for den måde, man organiserede og tænkte teologi og kirke. De lutherske tanker om eksempelvis ægteskab og husstand fik også betydning for, hvordan man fx regulerede seksualitet og forplantning, og hvordan man straffede dem, der ikke levede op til idealerne, heriblandt de ugifte mødre, man mistænkte for…

Et af de arbejdshuse, hvortil løsgængere efter reformationen blev sendt i tvangsarbejde, var tugt- og børnehuset på Christianshavn i København. Fra 1605 blev voksne løsgængere pågrebet og sendt dertil for at arbejde med husets klædefabrikation. De voksne løsgængere havde dog kun ringe kvalifikationer, hvorfor man på tugt- og børnehuset fremover foretrak lærenemme, omstrejfende børn. Voksne løsgængere blev dog fortsat brugt til Christian 4. fæstningsbyggerier langs grænsen til Sverige (Foto: Wikimedia Commons).

01.08.2016 | Fattighjælp og velfærd, Søren Broberg Knudsen

Det skulle også kunne betale sig at arbejde i 1500-tallet

Hvis man kunne arbejde, så skulle man arbejde. Sådan lød det fra de lutherske reformatorer, der gjorde op med katolicismens idealisering af fattigdom. Frivillig lediggang og fattigdom skulle ikke accepteres, og i den danske lovgivning begyndte man derfor at regulere tiggeri. Det fik konsekvenser for den del af befolkningen, der tiggede om…

Valdemar Ammundsens Lutherbog fra 1917. Trykt i  begrænset oplag pga. papirmangel.

25.07.2016 | Jubilæum, Carsten Bach-Nielsen

1917. Fest i en verden af vold

I Danmark var man tilbageholdende med at fejre reformationen midt i krigen. Ville en for stor fejring af det lutherske virke provokerende på England og Frankrig? Ville en for beskeden fest for Luther og reformationen virke udfordrende på Tyskland?

Frederik I og Anna af Brandenburgs gravmonument i Bordesholm Kirke.

18.07.2016 | Jubilæum, Carsten Bach-Nielsen

1817. Reformation, fædreland og fromme følelser

I 1817 fik den ikke for lidt. Danmark havde lidt mere end ét nederlag og skulle nu genrejses. Fædreland og reformation smeltede sammen. Der blev ikke sparet på det sentimentale.

Kopi af anvisningen for den kongeligt anordnede Jubelfest i anledningen af reformationsjubilæet i 1717 i fyrstedømmerne For-Pommern og Rygen.

11.07.2016 | Jubilæum, Carsten Bach-Nielsen

Reformationsfejringen 1717. Fest under våben.

I 1717 blev reformationsfejringen brugt politisk. Fejringen skulle styrke kongens postion som regent i den fornemste lutherske stat. Fejringen blev overvåget, ikke mindst i de nyerobrede tyske besiddelser.

Ole Worms’ udkast til antikatolske jubilæumsmønter, 1617

30.06.2016 | Jubilæum, Carsten Bach-Nielsen

1617. Reformationsjubilæum uden mønter

Det første reformationsjubilæum i 1617 går ikke stille af. De lutherske har behov for at manifestere sig. Den katolske modpart tager til genmæle. Propagandakrigen bølger frem og tilbage. Mønter kom til at spille en vigtig rolle.

Titelbladet til VVay of lyfe, den engelske oversættelse af Hemmingsens Liffsens Vey/Via Vitae, foretaget af Nicolas Denham i 1578 (STC 13067/LN 928). Denham har skrevet et egenhændigt forord, og som den eneste af de engelske oversættelser gør Way of lyfe meget ud af Hemmingsens biografi (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission. Image produced by ProQuest LLC as part of Early European Books. www.proquest.com).

27.06.2016 | Protestantisme, Mattias Skat Sommer

Niels Hemmingsen på engelsk

Forskningen har længe været klar over, at Niels Hemmingsen allerede i sin samtid blev oversat til engelsk: Mellem 1569 og 1581 udkom en række af Hemmingsens vigtigste værker i London, men disse er aldrig blevet nærmere undersøgt. Ved at læse de engelske oversætteres forord, bliver man klar over, hvorfor han tilsyneladende havde så enorm en…

”Aalborgstuen fra 1602 (copyright Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen).

20.06.2016 | Materiel kultur, Jakob Ørnbjerg

”Kender du typen?” Aalborgstuen afslører sin ejer.

Aalborgstuen på Aalborg Historiske Museum er ikke blot den bedst besvarede borgerlige renæssancestue i Danmark. Den fortæller også en del som sin ejer og hvad der betød noget i 1602.

Mennonitterne har navn efter Menno Simons (1496-1561), anabaptistleder fra Nederlandene. Graveringen er af Christoffel van Sichem, 1610 (University Library, Amsterdam. Wikipedia Commons).

13.06.2016 | Protestantisme, Luthers samtid, Luthers teologi

Reformationen og mennonitterne – et sort kapitel i reformationshistorien

Reformationen havde mange grene. Nogle af grene fik tilnavnet ”anabapister” (gendøberne). Blandt dem finder vi mennoniterne, som i årene efter reformationen blev forfulgt af både katolikker og protestanter, først og fremmest fordi de med deres pacifisme anfægtede samfundsordenen. Først efter år 2000 er der blevet sat punktum for et sort kapitel i…

Også i reformationsforskningen kan man tale om, hvad der er på mode.

06.06.2016 | Konfessionskultur, Reformationen i DK, Christina Lysbjerg Mogensen

Historierne om Reformationen: kongekamp, krig og kultur

Reformationen fandt sted i Danmark for næsten 500 år siden og har efterfølgende fyldt meget i fortællingen om Danmarks udvikling, og dermed også i bevidstheden om vores nutidige samfunds ophav. Fortællingerne har skiftet og spænder fra historier om borgerkrig, nedslagtning af bønder, kampen om kongekronen, udradering af kalkmalerier til mode inden…

Viser resultater 81 til 90 ud af 151

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste