Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Adelens møde med lutherdommen

Efter reformationen og indtil enevældens indførelse i 1660 havde den danske adel monopol på langt hovedparten af rigets højeste embeder. De spillede derfor en central rolle i udformningen og konsolideringen af reformationen i Danmark. Men hvordan mødte de egentlig Luthers lære i første omgang?

08.02.2016 | Rasmus Skovgaard Jakobsen

Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm m.fl. studerede et par år i Wittenberg, hvor han ifølge eget udsagn mødte mange ”drabelige lærde mænd”. Efter hjemkomsten kom han til at spille en central rolle som leder af Christian IV’s formynderregering. Rosenkrantz var meget teologisk interesseret og opbyggede et stort bibliotek med teologisk litteratur på hans herregård Rosenholm (Foto: Wikimedia Commons).

Dannelsesrejserne
De første generationer af adelige efter reformationen havde mulighed for at møde Martin Luther og Philip Melanchthon personligt. Bl.a. findes der i biblioteket på herregården Rosenholm en bog givet til højadelsmanden Jørgen Rosenkrantz af Luther. Rigsadmiral Herluf Trolle havde studeret under Luther og Melanchthon og stod i stadig kontakt med dem efter hans tilbagevenden til Danmark, mens kansler Johan Friis drog til Wittenberg for at besøge Luther. Efter de store reformationsteologers død drog unge adelsfolk til især Wittenberg for at studere i de miljøer og under de elever, som reformatorerne havde skabt.

 

Adelen og Luthers katekismer
Før det kom så vidt måtte unge adelsfolk af begge køn dog indgående studere Luthers lille og store katekismus. Baggrunden for studierne havde to formål: Det første var naturligvis: “Til sand Gudserkendelses Erhvervelse”, som privatlæreren Basilius Chemnitz i 1650 skrev i en lektionsplan. Det andet formål var for at lære sprog. Chemnitz skrev at: ”[vi har] foruden paa Latin, paa Tysk især gentaget Dr. Luthers Katekismus, baade Morgen og Aften, med Forklaring af, hvad der burde forklares”. Adelsbørnene er altså flere gange dagligt blevet undervist i Luthers lære. Lignende gennemgange af Luthers katekismer kender vi fra adelsmændene Mogens Sehested og Christen Skeels børns lektionsplaner.

Også i skolerne blev adelen undervist indgående i reformationslæren. Fra Aalborg Katedralskoles lektionsplan fra 1587 ved vi, at eleverne første år skulle læse Luthers katekismus, mens de andet til tredje år skulle læse Wittenbergernes teologiske katekismus. På den adelige skole Herlufsholm skulle eleverne gennemgå katekismen hver søndag morgen, og fra Sorø Ridderakademi kendes noget lignende.

Født til at blive øvrighed
Adelsbørn af begge køn var født til at blive ledere i renæssancens Danmark. Næsten alle adelsmænd indtog på et eller andet tidspunkt en vigtig position som lensmand, rigsråd, statholder el.lign. Disse embeder havde ansvaret for en række områder, eksempelvis skatter, retssager og religiøs orden. Det var derfor vigtigt, at adelen var veluddannet i den korrekte tro, således at de kunne understøtte fromhed og gudsfrygt i deres område. De skulle dog også stoppe synd og kætteri, såsom katolicisme og calvinisme. Til dette krævedes et indgående kendskab til teologi. Ligeledes havde adelskvinderne brug for at kende til den sande religion. Som husfruer havde de ansvaret for at uddanne og fastholde deres tjenere i gudsfrygt og fromhed. Pga. adelens rolle i samfundet havde denne gruppe derfor større ansvar end andre til at kende til den nationale religion.

Samfund, Reformationen i DK, Rasmus Skovgaard Jakobsen