Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dengang Pyongyang var Østens Jerusalem

Følger man Reformationsjubilæet 2017 rundt om i Europa, bliver man ofte mødt med en iøjnefaldende stærk sydkoreansk deltagelse. Protestantismen er en af de største, stadigt voksende, trosretninger Sydkorea. Omvendt står det til i Nordkorea. Hvor den koreanske protestantisme engang havde sin højborg i Pyongyang, er den stort set blevet udraderet i Nordkorea i dag.

02.10.2017 | Eva Krause Jørgensen

Fire koreanske præster fotograferet i 1908 (Foto: Wikimedia Commons).

”They will be meet with fire and fury like the world has never seen!” Med disse dommedagsklingende ord sendte den amerikanske præsident Donald Trump fornyeligt en advarsel til Nordkorea. Udbruddet kom som reaktion på det stadigt mere anspændte forhold mellem Nordkorea og det vestlige verdenssamfund med USA i spidsen.

Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea er som bekendt, modsat hvad navnet antyder, et af de mest totalitære regimer i verden i dag. Der er få samfund, der i den grad kan siges at repræsentere den absolutte modsætning til Vesten. For de fleste mennesker herhjemme fremstår Nordkorea som det mest dystopiske samfund, man kan forestille sig, uden skyggen af kulturelt fællesskab med vesten. Ikke desto mindre har Reformationen og protestantismen faktisk en historie selv i Nordkorea.

Protestantismens vej til Korea
Indtil slutningen af det 19. århundrede dominerede buddhismen og konfucianismen den koreanske halvø. Det hedder sig, at Europæerne i sin tid omtalte henholdsvis Kina som ’handelsfolkenes land’, Japan som ’krigernes land’ og Korea som ’de lærdes land’. Netop konfucianismens, den daværende koreanske statsreligion, lærdomskultur blev et vigtigt grundlag for protestantismens udbredelse til Korea.

I Korea nød de lærde, såkaldte sǒnbi, samt læse- og skriftkulturen høj samfundsmæssig agtelse. Dette blev en fordel for de første protestantiske missionærer, idet de også blev anset som sǒnbi og Protestantismen og Biblen som en ny, filosofisk lære, der kunne indoptages i den eksisterende kultur.

Den første Protestantiske mission foregik med hjælp fra omvendte koreanske handelsfolk, der i 1880’erne bragte tidlige koreanske oversættelser af Ny Testamente over grænsen nordfra fra Manchuriet til Korea. Først i 1885 fik udenlandske missionærer, hovedsageligt reformerte presbyterianere og metodister, lov af det koreanske Chosǒn-styre (1392-1897) til at rejse ind i og etablere sig i Korea. Den protestantiske mission i Korea fik hurtigt luft under vingerne og gik i sammenligning med andre asiatiske lande over al forventning.

Koreas protestantiske hovedstad
I takt med den hastigt voksende vækkelsesbevægelse i Korea stod man nu med et stigende behov for at få uddannet koreansk fødte evangeliske prædikanter. I 1901 etablerede den Presbyterianske kirke derfor et teologisk seminar i Pyongyang.

En af de første ordinerede prædikanter herfra var den Pyongyang-fødte Kil Sǒn-Ju (1869-1935), som fik stor indflydelse på folkeliggørelsen af den koreanske protestantisme og nærmest kan betragtes som en koreansk Grundtvig.

Pyongyang vedblev med at være Koreas uofficielle protestantiske hovedstad – med ry af at være ’Østens Jerusalem’ – helt indtil delingen i 1945. Skæbnen for den koreanske protestantisme tog herefter to meget forskellige drejninger i nord og syd.

Boom i syd og doom i nord
I Sydkorea fik protestantismen under indtryk af en stigende vestlig kulturel indflydelse efter Koreakrigen (1950-1953) en opblomstringsperiode og er i dag en af de største trosretninger i landet. I Nordkorea derimod har det stadigt mere totalitære regime bestræbt sig på, og uden forskelsbehandling i øvrigt, at udviske alle spor af religionsdyrkelse i samfundet – hvis man ser bort fra dyrkelsen af landets leder – fra shamanistiske ur-religioner til kristendom.

Nordkoreanske protestanter findes dog efter sigende stadig og i Sydkorea har aktivistiske kristne bevægelser siden 1980’erne, og ofte forbundet med store risici, forsøgt at etablere kontakt til nord. I 1985 lykkedes det at organisere et møde med repræsentanter fra begge lande i Schweitz.

I de senere år har der været adskillige forsøg på at fremme fredsforhandlinger mellem de to lande, der dog oftest er endt med at kuldsejle. Hvor store konsekvenser de seneste konfliktoptrapninger får, er uvist, men det kan være svært at bevare et optimistisk håb for religiøs frihed eller økumenisk arbejde i Nordkorea indenfor nogen overskuelig fremtid.


Referencer

Udstillingen ”Korea – Boom Land of Protestantism”, Der Luthereffekt: 500 Jahre Protestantismus in der Welt på Deutsches Historisches Museum i Berlin, Tyskland

Yong, Ryu Dae (2017): ”’Bibel-Christentum’ in frühen koreanischen Protestantismus” i Der Luthereffekt: 500 Jahre Protestantismus in der Welt. Berlin: Stiftung Deutsches Historisches Museum

Protestantisme, Eva Krause Jørgensen