Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra kriger til bureaukrat. Den danske adel ændrer karakter

Reformationen ændrede også adelens rolle i Danmark. Før reformationen var de først og fremmest krigere, der skulle støtte kongen i krig. Efter reformationen ændrer magtforholdene sig. Kongen bliver stærkere og adelen bliver i stedet en del af det nye bureaukrati.

22.02.2016 | Rasmus Skovgaard Jakobsen

Eske Brock til Gammel Estrup m.fl. er et klassisk eksempel på en adelig embedsmand. Hans tøj symboliserer embedsmandsfunktionen, mens guldkæderne og hans hånd på sværdskaftet symboliserer rollen som adelig autoritet (Foto: Ann Malmgren/Gammel Estrup - Herregårdsmuseet).

Før reformationen delte kongen, kirken og adelen pladserne i rigets regering (rigsrådet). De tre parter var omtrent lige økonomisk og politisk stærke. Det ændrede sig i 1536, da Christian III indførte reformationen i Danmark. Kronen overtog nu kirkens gods. Hermed blev kongemagten både politisk, militært og økonomisk stærkere end adelen. Samtidig foregik der i Europa en militær revolution, som forældede den adelige krigsteknologi som kavalerienhed. Legitimiteten som adelig var i høj grad bundet op på en militær funktion. Den danske adel måtte derfor gentænke sin funktion, hvis standen ikke skulle miste legitimitet og indflydelse.

Den adelige embedsmand
Løsningen blev en ændring af den adelige standsidentitet fra en kriger- til en embedsmandsidentitet. Derfor skete der efter 1536 en eksplosion i antallet af unge adelsmænd, som rejste ud for at uddanne sig. I begyndelsen var det altoverskyggende mål for de adelige at studere teologi. Således mødte mange af samtidens kommende statsmænd både Luther og Melanchthon. Det var vigtigt med en opgradering af adelens teologiske færdigheder. Den ændring af det religiøse og politiske landskab, som Christian III havde påbegyndt, betød at lutherdommen var inde i en konsolideringsfase i Danmark. Rundt i Europa herskede der tvivl om, hvordan lutherdommen skulle defineres, og der eksisterede regulære kampe mellem forskellige fraktioner. De danske konger ønskede at holde Danmark ude af denne strid. En teologisk uddannet embedsmandsstand, som kunne kende forskel på rigtigt og forkert, var derfor nødvendig.

Adelen som kirkepolitisk aktør
Reformationen havde givet adelen monopol på alle højere embeder, og aristokratiet spillede derfor en central rolle i konsolideringen og understøttelsen af lutherdommen. Eksempelvis bakkede adelen økonomisk op om statsmagtens nye ansvar i forhold til velfærdsydelser. Således byggede og understøttede aristokratiet en række skoler, hospitaler og fattighuse på landet. Også på det højeste kirkepolitiske niveau spillede adelen en vigtig rolle. Rigsrådet var f.eks. med i Christian IV’s retssag mod præsten Oluf Jensen Kock i 1613. Kock havde talt imod den gængse religiøse opfattelse og blev derfor afskediget efter en længere retssag.

Reformationen skabte nye adelsidealer og ansvarsområder for adelen. Standen var nu en fuldstændig integreret del af statsmagten. Reformationen medførte derfor ikke kun religiøse omvæltninger, men også gennemgribende sociale og identitetsmæssige forandringer.

Konfessionskultur, Reformationen i DK, Rasmus Skovgaard Jakobsen