Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Kender du typen?” Aalborgstuen afslører sin ejer.

Aalborgstuen på Aalborg Historiske Museum er ikke blot den bedst besvarede borgerlige renæssancestue i Danmark. Den fortæller også en del som sin ejer og hvad der betød noget i 1602.

20.06.2016 | Jakob Ørnbjerg

”Aalborgstuen fra 1602 (copyright Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen).

Har man interesse for 1600-tallets religiøse udsmykning, kan man med fordel besøge Aalborg Historiske Museum, hvor Danmarks bedst bevarede borgerlige renæssancestue, den såkaldte Aalborgstue, befinder sig. Aalborgstuen kan dateres til 1602 og udgjorde oprindeligt forstuen i rådmand Niels Christensens købmandsgård, som stod færdigbygget dette år. Med sine udskårne egetræspaneler, forgyldte og bemalede dekorationer og kassetteværk i smukt bemalet fyrretræ har stuen været designet til at imponere de gæster og forretningsforbindelser, der her afventede Niels Christensens modtagelse.

Med Biblen på væggen
I Aalborgstuens øverste felter løber et fortløbende citat fra Kong Davids 103. salme fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Citatet, der er gengivet på dansk, havde Niels Christensen ladet male med gyldne bogstaver på sort baggrund i forstuens øverste felter.

Ikke blot i sin forstue, men også andre steder i købmandsgården havde Niels Christensen benyttet sig af citater fra blandt andet Kong Davids 57. og 127. salme. Disse citater findes gengivet på flere af de bevarede port- og døroverliggere fra den nu forsvundne købmandsgård.

Davids salmer et hit
I de nedskrevne inventarfortegnelser fra 1600-tallets aalborgensiske borgerhuse og købmandsgårde ses flere eksemplarer på bøger med uddrag fra disse salmer, ofte omtalte som ”Davids Psalter”. I henhold til historikeren Palle Birkelund var Kong Davids Salmer ”det Afsnit af den hellige Skrift, man fordybede sig i, naar Sjælen i onde og ulykkelige Tider trængte til Trøst og Husvalelse”.  

Niels Christensen som eksempel på en luthersk borger
Ud fra det bevarede kildemateriale er der dog intet, der tyder på, at Niels Christensen skulle have været hårdt ramt af ulykker. Han var født i Salling, men flyttede i 1580’erne til Aalborg. Her blev han rådmand i byens magistrat og opbyggede en blomstrende købmandsforretning med køb og salg af korn, salt, jernstænger og isenkram. Ved sin død i 1607 efterlod han sig flere ejendomme og mere end 6.000 daler til deling mellem sine arvinger. At Niels Christensen alligevel må have haft et helt personligt forhold til Kong Davids Salmer, fremgår dog med al tydelighed af hans meget bevidste brug af disse i forbindelse med indretningen og udsmykningen af den nye købmandsgård. Samtidigt bærer Niels Christensens forkærlighed for brugen af bibelvers vidnesbyrd om fremkomsten af et både læsevant og bibelkyndigt borgerskab i de danske købstæder. I Niels Christensens købmandsgård var Martin Luthers vision om alles direkte adgang til Guds ord, som de kunne læses i Biblen, på alle måder slået igennem.

Materiel kultur, Jakob Ørnbjerg