Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Luther finder friheden hos Paulus

I oktober 1516 begynder Luther at forelæse over Paulus’ brev til Galaterne. Det brev får stor betydning for Luther og bliver hans yndlingsskrift i Det Nye Testamente. Når brevet bliver så vigtigt for Luther, skyldes det, at Luther i brevet finder en kraftig understregning af den kristne frihed. For Luther bliver brevet et kærlighedsbrev.

17.10.2016 | Bo Kristian Holm

Luther som forelæser
Fyrst Frederik den Vise var i begyndelsen af 1500-tallet ved at opbygge et universitet. Han gjorde det i tæt samarbejde med klostret i byen og hentede de fleste af professorerne der. Efter Luther i 1512 var blevet doktor i teologi blev også han udnævnt som professor ved det unge universitet. Luthers ansvar blev undervisning i de bibelske skrifter. Han begyndte med at forelæse over de gammeltestamentlige salmer i 1513-14, fortsatte med Romerbrevet i 1515-16 og i 1516 er turen kommet til Galaterbrevet.

Luther og Galaterbrevet
Galaterbrevet kommer til at spille en stor rolle for Luther. Gennem læsningen af Romerbrevet nåede Luther frem til sin forståelse af ”retfærdiggørelsen af tro alene”, at mennesket kun ved at afstå fra at ville frelse sig selv gennem gerninger og i erkendelsen af sin egen synd kan modtage Guds nåde. Gennem læsningen af Galaterbrevet udvider Luther sin forståelse af retfærdiggørelsen. Galaterbrevet lægger fra begyndelsen vægt på opstandelsesbudskabet og forstår Jesu død som udtryk for at Gud giver sig selv, og fremhæver mod slutningen den kristne frihed (Gal 5.13). Frihed bliver et hovedbegreb for Luther. Det samme bliver tanken om Guds selvhengivelse for menneskers skyld.

Luther vender tilbage til Galaterbrevet mange gange
Forelæsningen fra 1516-17 danner i 1519 grundlag for en trykt kommentar, der i omarbejdet form genudgives i 1523. I 1531 forelæser Luther igen over Galaterbrevet. Den forelæsning udgives i 1535 og kommer til at overskygge den tidligere version. Galaterbrevet er det eneste skrift fra Ny Testamente, som Luther vender tilbage til flere gange. Hvis Galaterbrevets skelnen mellem den kristne retfærdighed og al anden form for retfærdighed går tabt, er if. Luther alt tabt.

Luthers særlige forhold til Galaterbrevet
Luther havde også et meget personligt forhold til Galaterbrevet. Den kristne frihed, som Luther finder i brevet, danner baggrund for hans navneskifte i 1517, hvor han i tråd med datidens ”modedille” med latinske eller græske udgaver af navne ændrer sit navn fra Luder til ”Eleutherius” – den latinske version af det græske ”eleutheros”, der betyder fri. Kort efter går han over til det velkendte Luther, som måske skal forstås som en kort form af ”Eleutherius”.

Luthers særlige forhold til Galaterbrevet kommer også til udtryk i en bordtale fra december 1531, hvor han sammenligner sit forhold til brevet med sit forhold til sin kone. ”Min lille brevling, som jeg har forlovet mig” siger Luther om brevet, og kalder det sin ”Käthe von Bora”. Luther læser brevet som et guddommeligt kærlighedsbrev.

Luthers teologi, Bo Kristian Holm