Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Reformationen 500 år.

I dag fejrer vi eller markerer, alt efter temperament, opslaget af Luthers 95 teser mod afladshandel. Er det blot en fortidig begivenhed, eller er der stadig noget vi kan lære af reformationen? Det er et spørgsmål, som vi ikke bliver færdige med foreløbig.

31.10.2017 | Bo Kristian Holm

Billedet af Luthers opslag af de 95 teser bliver hurtigt et symbol på reformationens begyndelsen. Billedet her er fra 1878 og lader en dreng svinge hammeren (Foto: Wikimedia Commons).

Grundtanken i Luthers opgør med afladshandlen
Luther kritiserer i sine teser handlen med afladsbreve, hvor man for penge kan gøre sig fri for Guds straf. Der er mange tanker på spil i Luthers teser, men en af grundtankerne er en skarp skelnen mellem det, man kan handle sig til, og det man kun kan modtage. Kigger man nærmere efter i Luthers skrifter, så opdager man, at udsagnsordene ”at give” og ”at modtage” optræder et utal af gange.

For Luther er det Gud, der giver, og mennesket, der modtager. Det gælder for Luther i forhold til den skabte liv i verden, og det gælder for Luther i forhold til frelsen. I begge tilfælde er mennesket sat i en modtagersituation. Det kan hverken give sig selv liv eller frelse sig selv.

Opgøret med tanken om fortjeneste
Luthers opgør med afladshandlen er også et opgør med forestillingen om fortjeneste. Frelsen er for Luther ikke noget, man kan gøre sig fortjent til. Man kan ikke give Gud noget, der giver en ret til belønning. Luthers skepsis mod forestillingen om fortjeneste i forhold til Gud, genspejler sig i hans forståelse af menneskets forhold til sine medmennesker. Man skal ikke gøre godt mod andre for at få noget igen, men derimod fordi man har fået alt af Gud.

Tak som gave
Det eneste mennesket kan give Gud er tak, men takken er samtidig en anerkendelse af, at det er Gud, som er altings giver. På den måde er takken forbundet med afkald, nemlig afkaldet på selv at være den, der selv er i stand til at give uafhængigt af andre. Forestillingen om, at man selv er i stand til at give hænger nemlig sammen med afvisningen af, at man først selv har taget imod.

Luthers sondring og nutidens samfund
Økonomiske teorier har igennem mange årtier lært os, at mennesket først og fremmest er et rationelt væsen, der handler ud fra, hvad der bedst kan betale sig. Derfor styres menneskets bedste med økonomiske incitamenter. De senere år har nye teorier imidlertid meldt sig på banen. De hævder, at mennesker ikke kun lader økonomiske incitamenter være handlingsmotiverende. Mening kan fx også være motiverende for handling. Derfor giver det ikke mening kun at bruge økonomiske incitamenter, hvis man vil opnå bestemte resultater.

Selvom der er langt fra moderne handlingsteorier til Luther, så er der måske også forbindelser. Luther kritiserer selv i skarpe vendinger teorier om, hvad der fik mennesket til at handle i verden, som var gængse i hans samtid, og som netop i Luthers øjne alle endte i en eller anden form for tanke om investering og fortjeneste. Måske kan Luther stadig bruges som kritisk replik til moderne forståelser af, hvad der motiverer mennesker til at handle i verden.

Jubilæum, Bo Kristian Holm