Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Reformationsjubilæet 1936: National samling og eksklusion

I januar 1936 nedsatte Københavns borgmester E. Kaper en komité, der skulle forberede fejringen af 400års jubilæet for den danske reformation. Komitéen ønskede i lyset af den tyske nazisme at samle hele befolkningen i en bevæget tid; reelt ekskluderede man dog landets tysktalende mindretal. Jubilæet blev afholdt dels i Rigsdagens, dels i komitéens navn den 28. og 30. oktober i København. Den kirkelige fejrig blev sendt i radioen og gentaget de følgende uger i Sønderjylland og Sverige.

29.08.2016 | Astrid Ølgaard Christensen

Til kirkefesten lod man trykke en pjece, der bl.a. omhandlede reformationens fortsatte aktualitet og betydning for det danske folk.

I august måned blogger en gruppe studerende fra historie på reformationsbloggen. Blogindlæggene er skrevet på baggrund af deres bacheloropgaver om reformationens betydning for den danske samfundsudvikling.

Kultur fremfor forkyndelseKomitéen var meget bevidst om, at jubilæet skulle henvende sig til hele befolkningen. Modsat tidligere reformationsfejringer skulle festen derfor ikke have et religiøst, men et rent kulturelt indhold. Festbegivenhederne omfattede således foredrag om reformationens kulturelle og sociale betydning, en friluftskomedie samt et optog af syngende, udklædte skoleelever. Endeligt opførte man reformationstidens første dansksprogede messe samt et latinsk 1600tals-musikværk oversat til dansk. Dette udgjorde jubilæets hovedarrangement og var på trods af dets kirkelige afholdelse heller ikke trosmæssigt funderet; formålet var at tegne et billede af det almindelige folk på reformationens tid.

I nazismens skygge
I sit pressemateriale bekendtgjorde komitéen, at tiden gjorde det vigtigt at skabe nationalt og nordisk fællesskab og vise dette for omverden. I lyset af ”tidens” store trussel, Hitlers Nazi-Tyskland , kan man se dette fokus som en anvendelse af jubilæet som en slags antimilitært forsvarstiltag ved at skabe national og nordisk samling indadtil og udadtil oplyse om Nordens stærke brodersind.

Sønderjysk eksklusion
Samlingen omkring det nationale var særligt presserende i det geografisk udsatte og nyligt genforenede Sønderjylland: da man af økonomiske hensyn ikke kunne gentage kirkefesten udover hele landet, prioriterede man gentagelsen i det sønderjyske højst. Til trods for målet om inklusion gav festlighederne også anledning til eksklusion. I sin indledningstale kaldte Kaper festen for en hyldest til det danske sprog, fordi modersmålet her, selv efter dets reformationsgivne sejr over latin, historisk set var blevet fortrængt af adlens forkærlighed for tysk. Og i en kronik i Nationaltidende skrev Kaper, at dansk fortsat blev negligeret i Sønderjylland. Med en formulering hentydede han til, at kirkelige handlinger ved lov kunne udføres på tysk. Selvom komitéen formelt ville samle hele folket, ekskluderede man altså reelt landets tyske mindretal gennem denne dansk-tyske ”os-dem” diskurs fra den nationale begivenhed, som jubilæet var, og dermed også indirekte fra det danske, nationale fællesskab.

Jubilæum, Astrid Ølgaard Christensen